Arrangementer
Mere Groupcare University
Vi arrangerer igen Groupcare University. Hvor seminarerne tager afsæt i cases og best practices fra det virkelig liv, går Groupcare University mere i dybden med specifikke emner. Vores seminar-rækker og Groupcare University tager alle afsæt i foreningsdanmarks udfordringer.
Til foråret tilbyder Groupcare University to moduler, der begge handler om, hvordan du driver et Community. Community, også kaldet virtuelt netværk, er ofte flygtige størrelser, som skal stimuleres og drives ud fra gældende principper for netværksdannelse, for at man som administrator vil lykkedes med det. Softwaren er selvfølgelig vigtig, men den gør det ikke alene.
Begge kurser afholdes af Abelone Glahn, der bl.a. er kendt for en række bøger inden for netværksdannelse og fastholdelse.
Modul 1: ”Kom-så-i-gang” - jan 2009 (½ dag inkl. frokost)
Første modul fokuserer på livscyklus – konkrete råd om aktivering af brugerne – forståelse af de forskellige ’roller’ der opstår i communities. Samtidig fortælles om, hvordan man grundlægger gode vaner hos brugerne – og meget meget mere.
Modul 1 henvender til sig til kommende eller nybagte administratorer af netværk eller administratorer, der ønsker at få liv i deres netværk.
Pris pr. deltagelse inkl. frokost 1.775 kr. + moms
Modul 2 ”Kom-så-videre” - februar (½ dag inkl. frokost)
Modul 2 omhandler en mere avanceret brug af communities samt hvilke muligheder, man som moderator/administrator besidder til at påvirke og pleje et community.
I dette modul vil du eksempelvis blive præsenteret for hvilke forudsætninger, der skal til for at skabe succesfuld videndeling. Hvad kendetegner det succesfulde modne community? Hvordan får man gang i gode diskussioner? Hvordan udvides kredsen af deltagere? Hvordan agerer man som moderator i vanskelige situationer? Hvordan anvender du GC Community’s statistik til at forbedre netværksunderstøttelsen. Og selvfølgelig meget mere.
Modul 2 lægger vægt på, at deltagerne deler egne erfaringer - og der vil være mulighed for at medbringe konkrete problemstillinger.
Modul 2 henvender sig til erfarne netværksansvarlige, der ønsker at lære lidt mere om alt det nye inden for communities og networking - og kurset kommer til at summe af erfaringsudveksling.
Pris pr. deltager inkl. frokost 1.775 kr. + moms
Hvis du vil vide mere
Hvis du vil høre mere eller tilmelde dig modulerne, så kontakt vores salgsafdeling på salg@groupcare.dk eller på tlf: 4698 4000 for at høre mere om GC University.
Fra lanceringen af Educare i september.